Hørenedsættelse
Støjbetinget hørenedsættelse er en akkumuleret tilstand, der forværres ved overeksponering. Skaderne på hørelsen som følge af høj støj sker langsomt og som regel over mange år. Det gør det vanskeligt at opdage på et tidligt tidspunkt.
Når du eksponeres for støj, svulmer cellerne i øret op og bliver stive. Det kan forårsage midlertidig høreproblemer. Hvis eksponeringen fortsætter, vil cellerne i sidste ende dø, hvilket medfører permanent hørenedsættelse. Langsigtet støjeksponering kan også forårsage tinnitus og hyperacusis – følsomhed over for visse lyde. Selvom skaden er fysisk, kan hørenedsættelse også påvirke den mentale sundhed. Problemer såsom ikke at kunne høre, hvad børnebørnene siger eller at føle sig begrænset i sit sociale liv kan forårsage depression og stress, hvilket igen kan medføre forhøjet blodtryk.
Hvordan forårsager støj hørenedsættelse?
Her er en uvidenskabelig, men letforståelig forklaring: Forestil dig, at den samlede mængde støj du kan tåle i løbet af en dag, kan være i et almindeligt drikkeglas. Al den støj, du udsættes (eksponeres) for i løbet af dagen, er som vand, der hældes i dette glas. Når du sover, forsvinder glassets indhold, og du starter med et tomt glas næste morgen. Men hvis glasset er løbet over, er en enkelt nats søvn ikke tilstrækkelig til at slippe af med alt vandet. Næste dag er glasset er allerede halvt fyldt om morgenen. Hvis det fortsætter i en lang periode, bliver høreorganet udmattet og i sidste ende beskadiget.
Hvis glasset med vand fyldes i løbet af arbejdsdagen, er der ikke plads til den støj, du udsættes for i fritiden. Ved at bruge høreværn under arbejde i støjende omgivelser reducerer du mængden af vand i glasset og skaber en buffer.
Hvornår har jeg brug for høreværn?
I henhold til EU's støjdirektiv 2003/10/EF skal der bruges høreværn, hvis det gennemsnitlige støjniveau er 85 dB eller højere, og det anbefales at bruge høreværn fra et gennemsnitligt niveau på 80 dB. Hos Hellberg anbefaler vi imidlertid altid at reducere støjniveauet til maksimalt 75 dB. Det skyldes, at støjreduktion kan påvirkes af en række eksterne faktorer.
Hvis du ikke er sikker på, hvad støjniveauet er, kan du bruge denne tommelfingerregel: Hvis du er nødt til at hæve stemmen for at blive hørt, når du står en meter fra en anden person, er støjniveauet sandsynligvis farligt.
Den støjdæmpning, som høreværnet yder, risikerer at forringes som følge af forkert pasform, brug eller vedligeholdelse. Langt hår, skæg og briller kan påvirke høreværnets pasform. Jo større støjdæmpningen er, desto bedre beskyttes din hørelse. Husk dog, at for meget dæmpning også kan være farligt, hvis det for eksempel forhindrer dig i at høre advarselssignaler. Derfor er det meget vigtigt at vælge det rigtige høreværn, der passer til dine behov. Vores vejledning til valg af produkt kan hjælpe dig med at finde de rigtige høreværn.
Behold høreværnet på!
Det er let at fjerne høreværnet, mens du arbejder ved farlige støjniveauer. Måske løfter du lige en ørekop for at høre, hvad en kollega siger, eller tager høreværnet helt af for at tale i telefon.
Desværre kan selv korte perioder med høj støj forårsage skader på trods af lange perioder med tilstrækkelig beskyttelse. Hvis du tager dit høreværn af eller bare løfter på en ørekop i mindre end sammenlagt ti minutter om dagen i støjende omgivelser, falder dæmpningseffekten drastisk. Det gælder især ved højere frekvenser, hvor dæmpning er optimal. Hellberg har en bred vifte af høreværn med en række funktioner såsom aktiv lytning, Bluetooth og tovejskommunikation for at sikre, at din hørelse altid er beskyttet. Vælg det rigtige høreværn, der passer til dine behov – dermed behøver du aldrig tage det af, mens du eksponeres for farlig støj.