Sådan fungerer hørelsen

Al lyd kommer ind i øret gennem det ydre øre og fortsætter via øregangen. Det ydre øre kaldes også øremuslingen. Herefter når lyden trommehinden, der udgør barrieren mellem det ydre og indre øre. Derefter er der tre småbitte knogler – faktisk de mindste knogler i kroppen – som kaldes hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Herefter kommer sneglen. Den består af tre væskefyldte kanaler. Den midterste kanal indeholder høreorganet. Høreorganet består af fire rækker hårceller, der går fra bunden af sneglen og op til toppen. Hver hårcelle håndterer sin egen frekvens.

Når du hører en lyd, sker der følgende:

Lydbølgerne kommer først ind i øremuslingens øregang, der fungerer som en forstærker for visse frekvenser. Denne øregang hjælper os også med at registrere, hvilken retning lyden kommer fra. Lydbølgerne rammer derefter trommehinden, som begynder at vibrere.

Vibrationerne går videre til de småbitte knogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse knogler fungerer som en slags gearkasse, der reducerer lydbølgernes kraft, så de kan modtages af det indre øre og sneglen. Når de tre knogler skubber mod sneglen, begynder væsken at flyde inde i dens kanaler.

Hårcellerne i høreorganet aktiveres derefter af den flydende væske og sender signaler til hjernen via hørenerven. Det er på det tidspunkt, at vi bliver opmærksomme på lyden.